Krops-HarmoniBody SDS · Vejle
Autoriseret Body SDS-behandler · Vejle

Kom som du er –
gå hjem som dig selv

Body SDS-behandlinger, der arbejder med hele dig – krop og sind – i en rolig klinik på Damhaven i Vejle.

Addy i sin klinik på Damhaven i Vejle
Body SDS-behandling af ben og hofte
10+år med Body SDS
Velkommen til Krops-Harmoni

En behandling, der lytter til hele kroppen

Body SDS kan hjælpe med alverdens gener, udfordringer og lidelser i din hverdag – fra en akut opstået sportsskade til stress og angst. Og den kan gøre en positiv forskel for dig, der blot ønsker at vedligeholde sundhed og velvære.

Body SDS (Self Development System) er et dansk udviklet behandlingssystem. Det er en kropsterapeutisk behandlingsform, der kombinerer forskellige massageteknikker, mobiliserende ledfrigørelser og åndedrætsteknik – alt sammen med en kraftig indvirkning på kroppen og dens evne til at hele sig selv.

Jeg glæder mig til at møde dig.Addy · Autoriseret Body SDS-kropsterapeut

10+
Års erfaring
med Body SDS
2018
Autoriseret &
RAB-godkendt
16+
Timers efteruddannelse
hvert år
50min
Pr. behandling
– hele kroppen
Hvad kan Body SDS hjælpe mod?

Krop og sind hænger sammen

Behandlingen tager afsæt i, at vores fysiske og psykiske udfordringer i rigtig mange tilfælde hænger sammen. Derfor kan den hjælpe med meget forskelligt.

01

Stress & spændinger

Stress sætter sig som spændinger og uro i kroppen. Behandlingen hjælper nervesystemet med at finde ro igen.

02

Nakke & skuldre

Smerter og stivhed i nakke, skuldre og hofter – ofte med årsager et helt andet sted i kroppen.

03

Hovedpine & migræne

Mange oplever færre og mildere anfald, når nakke, kæbe og åndedræt får lov at slippe.

04

Ryg & skoliose

Rygproblemer, skoliose og Scheuermanns – med fokus på led, muskler og kroppens holdning.

05

Angst & depression

Gennem arbejdet med kroppen kan følelsesmæssige og mentale blokeringer frigøres.

06

Energi & restitution

Mere overskud i hverdagen og bedre restitution i forbindelse med sport og træning.

Sådan foregår det

50 minutter, der handler om dig

En Body SDS-behandling kan foregå med samtale, i stilhed eller en kombination af begge. Du bestemmer – jeg lytter og følger kroppen.

Inden behandlingen

Vi snakker kort om, hvordan du har det, og om der er områder i kroppen, du ønsker, at jeg har særligt fokus på.

Under behandlingen

Jeg behandler hele din krop, fordi årsagen ofte ligger et andet sted end der, hvor det gør ondt. Undervejs hjælper jeg dig med at have fokus på åndedrættet.

Efter behandlingen

Du kan føle dig let og afslappet – eller træt og øm. Begge dele er naturligt. Drik rigeligt med vand, og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Jeg kan ikke trylle – men sammen kan du og jeg skabe magi.
Addy, Krops-Harmoni
Forløb

Ting tager tid – det gør heling også

En enkelt behandling er sjældent nok. Et forløb giver plads til at justere undervejs – og et godt og varigt resultat.

Se forløb & priser
I.

Stressfri og tilbage på sporet

Vi inviterer sammen kroppen til at give slip på stressens spændinger og uro – langsomt, blidt og respektfuldt.

II.

Fra fravær til nærvær

Et nænsomt forløb for dig, der har glemt dig selv – men husker alle andre.

III.

Stilhed efter storm

En kærlig rejse tilbage til balance og velvære – hvor migræne og hovedpine ikke længere styrer dig.

Anmeldelser

Hvad siger dem på briksen?

“Hun har en fantastisk ro over sig, og derfor kommer det helt naturligt, at man sænker skuldrene, når man træder ind ad døren.”
Google-anmeldelse
“Jeg har lidt af migræne og nakkespændinger i mange år, og jeg kan med sikkerhed sige, at Body SDS er den eneste behandlingsform, der virkelig har hjulpet mig.”
Google-anmeldelse
“Efter 5 behandlinger sover jeg nu mere om natten, end jeg længe har gjort. Det er ligesom hele min krop har fået et eftersyn.”
Google-anmeldelse
“Mine rygsmerter bliver lindret – hvilket hverken fysioterapi, akupunktur eller kiropraktor tidligere har formået.”
Google-anmeldelse
“Jeg kom med stresssymptomer, svimmelhed og susen for ørerne. Efter 2-3 behandlinger var det hele væk.”
Google-anmeldelse
“Personligt var jeg skeptisk omkring Body SDS fra starten af, dog blev det kraftigt modbevist allerede efter første behandling.”
Google-anmeldelse
“Body SDS-behandlingerne har været med til at skabe ro i mit nervesystem.”
Google-anmeldelse
Erfaren & autoriseret

Din garanti for høj faglighed

Jeg har mere end 10 års erfaring med Body SDS, har været færdiguddannet siden april 2018 og tog i 2024 uddannelsen i Body SDS-bindevævsmassage.

Som autoriseret Body SDS-behandler og RAB-godkendt er der krav om løbende efteruddannelse hvert år – og om en sundhedsfaglig uddannelse i bl.a. anatomi, fysiologi og sygdomslære på samme niveau som sygeplejersker. Det er din garanti for, at du får en behandling af højeste kvalitet.

  • Autoriseret Body SDS-kropsterapeut siden 2018
  • RAB-godkendt – lever op til Styrelsen for Patientsikkerheds krav
  • Uddannet i Body SDS-bindevævsmassage (2024)
  • Vejles eneste autoriserede Body SDS-kropsterapeut
Addy giver en Body SDS-behandling af ryggen
Klar til at mærke forskellen?

Book din første behandling

Book direkte online. Finder du ikke en tid, der passer, så skriv dig på ventelisten – så kontakter jeg dig, når der bliver en tid ledig.

Åbningstider

  • Mandag07.00 – 15.00
  • Tirsdag07.00 – 15.00
  • Onsdag07.00 – 15.00
  • Torsdag07.00 – 14.00
  • Fredag07.00 – 12.30
  • Lørdag – søndagLukket

Damhaven 3B, 1. sal th. · 7100 Vejle

Book tid